Lokativ, (af nylat. locativus, af locus 'sted'), kasus, som betegner stedet hvor til forskel fra ablativ, der betegner stedet hvorfra, og akkusativ stedet hvortil. Lokativ er i de indoeuropæiske sprog bevaret som selvstændig kasus i sanskrit og de slaviske sprog, i russisk dog kun efter præposition, hvorfor formen også benævnes præpositionalis. I visse sprog falder lokativ sammen med en eller flere af de øvrige kasusformer, i latin fx med genitiv i domi 'hjemme' og Romae 'i Rom' og med ablativ i Athenis 'i Athen'. Se også kasus.