Langdistanceløb, inden for atletik løb på 5000 m og derover. På stadion løbes distancerne 5000 m og 10.000 m ved nationale og internationale mesterskaber. Der noteres officielle rekorder på bane på disse distancer samt på 20.000, 25.000, 30.000 m og i entimes løb. På landevej er maratondistancen 42,195 km den mest kendte. Nationalt er løb på distancerne 10 km og 15 km de oftest afholdte. Se også atletik og løb.