landbrugssystemer

Artikelstart

Landbrugssystemer, ordnet samling af aktiviteter og genstande, der indgår i produktionen af landbrugsvarer. Systembegrebet anvendes i tilknytning til forskellige begrebsrammer, oftest økonomiske og økologiske; især i økologiske sammenhænge har det fundet anvendelse parallelt med biologiens anvendelse af økosystemer. Centralt i den økologiske opfattelse af landbrugssystemer er, at disse omsætter stof og energi under udnyttelse af naturens resurser, evt. under påvirkning af det øvrige samfund.

Natursiden af systemet omfatter arealer, der i kraft af lys, CO2, vand og næringsstoffer i et givet klima repræsenterer et potentiale, der afhænger af de anvendte planter og dyr. De processer, der resulterer i en produktion, styres (til en vis grad) af landbrugeren, der på én gang ofte leverer både arbejde (tilførsel af energi) og styring.

Inddeling

Landbrugssystemerne opdeles hyppigt i klasser på baggrund af deres husholdning med energi, næringsstoffer og vand. Energetisk skelnes mellem en klasse, der fungerer ved biologisk leveret energi, og en, der benytter fossil energi. Med hensyn til næringsstoffer er det afgørende, om der er tale om lokalforsyning, eller om der er tilførsel til bruget udefra (importbrug).

Landbrugssystemer baseret på lokal vedligeholdelse af plantenæringsstof kan inddeles i tre hovedtyper, alt efter om de er baseret på forvitring og formuldning alene, på anvendelse af langtidsbraklægning eller på overførsel fra andet areal inden for samme brug. Ved den første type er pløjning ofte afgørende for at fremme omsætningen af næringsstof. Det kan ske ved gentagne pløjninger. De to øvrige typer omfatter de såkaldte koncentrationsbrug, i hvilke man enten ved en slags opsparing (koncentration over tid) eller ved at overføre næringsstof fra et areal, udmarken, til et andet, indmarken, sætter det sidste i stand til at yde mere.

Koncentrationen over tid opnås ved braklægning. Ved flyttemarksbrug (shifting cultivation) hviler jorden i længere tid, end den er under afgrøde, helst meget længere. Derved opspares næringsstof i vegetationen, hvorfra det kan frigøres ved fældning og kompostering eller ved afbrænding, svedjebrug. Brugene har ofte en summarisk jordbehandling med gravestok, især ved skovbrak. Forkortes braktiden, udvikles busk- eller græsvegetation, hvis gødningseffekt er ringere, og som kræver mere jordbehandling (oftest med hakke). Normalt foretrækker brugere derfor så lang braktid som muligt. I en del landbrugssystemer med permanent dyrkning optræder der også brak, men denne er af kortere varighed som fx i tovangsbruget, hvor halvdelen er braklagt, og trevangsbruget, der kun har en tredjedel braklagt.

Ved ind-udmarks-bruget kan koncentrationen af næringsstof opnås, ved at vegetation flyttes fra udmark til indmark for evt. at blive brændt der, eller ved at gødningen fra dyr, der fodres med hø fra udmarken, udbringes på indmarken. Dette system har spillet en stor rolle i dansk historisk landbrug, fx i hedebruget. Se også dyrkningssystemer.

I de mest intensivt dyrkede systemer med lokalforsyning vedligeholdes næringsstoftilførslen dels ved anvendelse af kvælstofsamlende afgrøder (bælgplanter), dels ved konserverende dyrkning. Ved denne søges jordens lager af næring udnyttet bedre, fx ved sædskifte, regulering af surhed ved kalkning/mergling og dræning.

Til gruppen af landbrugssystemer, der er baseret på forsyninger udefra, hører det teknisk avancerede industrialiserede landbrug. Dette er kendetegnet ved, at jorden tilføres industrielt fremstillet gødning, ukrudtsbekæmpelse foregår ved sprøjtning med kemiske midler, og jordbehandling, høst m.m. sker under anvendelse af maskinkraft. Energiregnskabet kan være negativt, hvor store mængder hjælpeenergi (fx diesel) benyttes til at producere afgrøder med et mindre energiindhold. At det kan betale sig, skyldes især, at fødevarekalorier er dyrere end brændstofkalorier, men også at disse landbrug i reglen modtager betydelig økonomisk støtte.

Kunstvandede systemer kan også opdeles i en slags koncentrationsbrug og importbrug (se også kunstvanding).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig