Braklægning, udtagning af dyrkningsjord i en eller flere vækstsæsoner. Etårig braklægning indgik i ældre tid i markomdriften med det formål at bekæmpe især flerårigt rodukrudt ved jordbearbejdning. Senere gav dyrkning af roer o.a. rækkeafgrøder mulighed for mekanisk rensning af jorden i vækstsæsonen, hvilket efterhånden overflødiggjorde sædskiftebrak.
Fra 1993 blev braklægning imidlertid et vigtigt element i EU's landbrugspolitik med henblik på produktionsbegrænsning. Udtagning af jord til braklægning kunne ske dels inden for og som en del af omdriften, dels udenfor ved permanent brak og ved dyrkning af afgrøder til industrielle formål, non-food produktion, fx energiplanter.
Af Danmarks 2,65 mio. ha landbrugsjord var 184.000 ha (svarende til 7 % af landets landbrugsareal) i 2007 taget ud af drift, enten braklagt eller dyrket med non-food-afgrøder. I de efterfølgende år er braklægning stort set ophørt, da EU i 2008 standsede brakforpligtelsen pga. global fødevaremangel; det braklagte areal var i 2013 reduceret til 9000 ha. Hertil kom 17.000 ha med udyrkede marker. Se også dyrkningssystemer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.