Kreosot, creosot, mørk, tyktflydende væske fremstillet af stenkulstjære. Kreosot er en blanding af mange kemiske forbindelser, især polyaromatiske hydrocarboner, og er et effektivt middel til beskyttelse af træ mod angreb af bakterier, svampe, insekter og andre skadelige organismer. Det har været anvendt til industriel imprægnering af træ, der er særlig udsat for sådanne angreb, fx jernbanesveller, elmaster og bolværker.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kreosot kommer af græsk kreas 'kød' og soter 'den, som bevarer, frelser', pga. stoffets evne til at forhindre forrådnelse.

Kreosot indeholder forbindelser med mutagen og karcinogen virkning, og det har siden 2003 været forbudt at anvende kreosot.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig