polyaromatiske hydrocarboner

Artikelstart

Polyaromatiske hydrocarboner, polycykliske aromatiske kulbrinter, PAH, generel betegnelse for aromatiske forbindelser bestående af kondenserede ringsystemer. Nogle af de mest kendte PAH er naftalen, antracen, fluanthen, chrysen og benz(a)pyren.

PAH kan dannes ud fra stort set alle organiske forbindelser ved ufuldstændig forbrænding og kan derfor findes fx i udstødningsgas fra bilmotorer, skorstensrøg fra huse og forbrændingsanlæg, røg fra hus- og skovbrande og i grillrøg. Endvidere dannes PAH under den almindelige omsætning af organisk materiale i naturen. Som følge heraf findes PAH i mindre mængder overalt i naturen, enten frit i luften eller bundet til sodpartikler. I større mængder findes PAH i jordolie.

PAH udgør et forureningsproblem, idet flere af stofferne betragtes som meget sundhedsskadelige; bl.a. anses benz(a)pyren for at være kræftfremkaldende i meget lave doser.

Der er påvist omkring 500 PAH og beslægtede forbindelser i luften, men størst interesse knytter sig til benz(a)pyren, der ofte opfattes som forureningsindikator. I København har koncentrationen af benz(a)pyren tidligere gennemsnitligt været i størrelsesordenen et par ng/m3; den er siden faldet, fx til 0,34 ng i 2010, sandsynligvis pga. forbedrede diezelmotorer. Tobaksrygning formodes at give rygere en PAH-belastning af samme størrelsesorden som belastningen fra samtlige andre kilder.

PAH kan forekomme i levnedsmidler afhængigt af bl.a. tilberedningen, mest i produkter som røget sild, hvor produktet har været i direkte kontakt med røgen. Undersøgelser af danske levnedsmidler viser, at forureningen af grøntsager normalt er ubetydelig, og direkte røggastørring af korn udføres, så forureningen med PAH bliver minimal. Ved stegning af kød skønnes stegemutagener, der er nitrogenholdige aromatiske forbindelser, at være et større problem end PAH.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig