Manuel ringning har gennem tiden medført høreskader hos mange klokkere og har i moderne tid fået opmærksomhed som et arbejdsmiljøproblem. Støjniveauet er højest de steder, hvor klokken er stor og tung, og hvor der er manglende adskillelse mellem ringeren og klokken. I 2006 påbød Arbejdsmiljøtilsynet en række kirker landet over at rette på støjforholdene. Her gør graver og klokker Pia Bejlegaard klar til at ringe med Gjøl Kirkes store klokke med et reb fra tårnrummet for sidste gang (inden ringningen påførte hun sig høreværn). Siden 2007 har klokken været styret af et automatisk ringeanlæg.
En klokker var især i ældre tid en person, der varetog en kirkes klokkeringning. Klokkeren var lokal; vedkommendes opgave var at ringe solen op og ned samt at ringe til kirkelige lejligheder og gudstjenester. Klokkere har været omtalt i lovgivningen siden Christian 5.s Danske Lov fra 1683.
ringer
I dag findes der ikke mange, der er ansat som klokker. Gennem de senere år er de fleste kirkeklokker blevet påført et elektronisk system, der medfører, at morgen- og aftenrigning er automatiseret, og at ringning ved kirkelige handlinger kan klares med en fjernbetjening eller fra et kontrolbord i kirkens våbenhus.
Ældre klokker kan dog ikke påføres elektronisk ringning, da den elektroniske ringning er for stabil og kontinuerlig, hvilket klokken ikke kan tåle. Manuel ringning sikrer en blødere og mere dynamisk klokkeringning. I sådanne tilfælde varetages ringningen typisk af graveren.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.