Som meddelelsesmidler har klokker tjent mange praktiske formål, fx som gårdklokker, skibsklokker, bordklokker, sporvognsklokker og cykelklokker.
I kirkelig sammenhæng kaldte morgenringningen byboer til morgenmesse i den katolske tid i Danmark, mens aftenringningen var tegn til lukning af byens porte og tildækning af husenes ildsteder. Dødsfald bekendtgjordes ved hjælp af klokker; ved ringningens varighed og antallet af klokker kunne man angive den afdødes alder og sociale stand.
Kirkeklokker har fire væsentlige anvendelsesmuligheder: 1) at opfordre til bøn (sammenringning til gudstjenester og kirkelige handlinger); 2) at sprede væsentlige budskaber (sjæleringning, fredsklokke); 3) at markere fest- og højtidsdage, landesorg mv.; 4) at advare mod fare (stormklokke; varsling om radioaktivt nedfald gældende indtil 1993).
I folkekirken har katolske ringeskikke overlevet enkelte steder helt til i dag, fx i Løgumkloster, hvor de tre gange tre bedeslag stadig efterfølges af tre hurtige Mariaslag. Sjæleringningen, i dag ofte kaldet døderingningen, er i mange variationer bibeholdt i Syd- og Sønderjylland samt spredt på Fyn (se begravelse). Enkelte steder ringes der endnu i en time, andre steder en halv, oftest kun et kvarter, og visse steder er ringningen erstattet af klemten med kneblen mod klokken, hvilket generelt symboliserer sorg. Hurtige slag med en hammer på klokkens yderside, kimen, symboliserer glæde og anvendes fx ved kirkelige højtider.
I England findes en tradition for changeringing 'vekselringning'; et hold ringere, normalt 5-8 mand, ringer med hver sin klokke efter et forud fastlagt skema. Ringning med syv klokker vil give 5.040 kombinationsmuligheder og vare ca. tre timer. Ringninger på op til 12 timer med 21.363 variationer har fundet sted.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.