En graver er en af folkekirkens kirkefunktionærer. For størstedelen af de danske gravere er hovedopgaven at passe kirkegården. Dertil kommer ofte, men ikke altid, at der hjælpes til ved kirkelige handlinger, herunder med at klargøre kirken. I mindre sogne fungerer graveren typisk som kirketjener.

De større opgaver på kirkegården omfatter den daglige vedligeholdelse, granlægning i oktober/november/december og forårsklargøring med udplantning af blomster.

Gravere har været omtalt i lovgivningen siden Christian 5.s Danske Lov fra 1683.

Uddannelse og ansættelse af gravere

En graver er ofte uddannet gartner, men menighedsrådene, der som oftest står for at ansætte graveren, kan vælge folk med en anden uddannelse. Efter ansættelsen følger en obligatorisk graveruddannelse på 5 uger.

På nogle kirkegårde ansættes der periodevis medhjælpere, som bistår graverne i de travle perioder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig