kemofibre

Kemofibre. Endeløse filamenter af polypropylenfibre i bundter, tow, trækkes hen til en strækvalsestation. Her strækkes filamenterne til den endelige tykkelse, og samtidig orienteres molekylerne i længderetningen, så trækstyrke og elasticitet forbedres væsentligt. Normalt følger herefter en teksturering, tørring og snitning. Polypropylen indgår fx i fremstillingen af tæppegarner, møbelstoffer og sportsbeklædning. Foto fra 1994.

.

Kemofibre er industrielt fremstillede fibre, som oprindelig blev udviklet for at billiggøre silkelignende stoffer. Den første kommercielle produktion af kemofibre fandt sted i Frankrig i ca. 1890 på basis af nitrocellulose; produktet blev kaldt kunstsilke. Under 1. Verdenskrig medførte de allieredes blokade, at bomuld blev en mangelvare i Tyskland. Det førte til udvikling af den cellulosebaserede celluld, som kom på markedet både som filamenter, i begyndelsen kaldt rayon, og som stapelfibre i uld- og bomuldstyper. Efter 2. Verdenskrig blev industrifibrene videreudviklet i mange lande både som regenererede celluloser og som syntetfibre. Den første var polyamidet nylon, derefter polyakrylnitrilen Orlon og polyesteren Terylene. Mod slutningen af 1900-tallet var verdensproduktionen af kemofibre større end produktionen af naturfibre.

Faktaboks

også kendt som:

syntetiske fibre

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig