polypropylen

Polypropylen er en polymer fremstillet ved koordinationspolymerisation af propylen (propen) under anvendelse af såkaldte Ziegler-Natta-katalysatorer (se polyætylen). Polypropylen er et delkrystallinsk (50 %) plast med et smeltepunkt på 165 °C. Den kommercielle polypropylen har en molekylvægt på 40.000-60.000 g/mol med kædemolekylerne ordnede i en helix med tre enheder pr. omgang.

Polypropylen har høj styrke og stivhed, god trækbrudstyrke og modstand over for spændingsrevnedannelse, gode elektrisk isolerende egenskaber, god kemikalie-, vand- og fugtbestandighed samt let forarbejdelighed. Den er med en massefylde på 0,90-0,91 g/cm³ en let plast. Polypropylen er blandt de vigtigste termoplast.

Da polypropylen let oxideres, tilsættes antioxidanter til alle kommercielle produkter. Polypropylen er pga. den høje krystallinitet uigennemsigtig og hvid, men kan nemt indfarves. Polypropylen har fremragende udmattelsesegenskaber, som kan udnyttes i en hængseleffekt ved et korrekt design, hvor molekylkæderne er orienteret på tværs af hængslet; i mange sprøjtestøbte emner som kufferter, låg, husholdningsartikler, møbler, legetøj og batterikasser udnyttes denne effekt. Andre store anvendelsesområder er blæsestøbte medicinbeholdere og forbrugsvareemballage.

Polypropylen ekstruderes til kemofibre med høj styrke og stabilitet. Da fibrene ikke optager fugt i fiberkernen, men alligevel har god sugeevne, kan de virke som væge til borttransport af kropsfugt; PP-fibre markedsføres bl.a. under navnet Meraklon. Polypropylen ekstruderes desuden til filamenter, folier, belægninger, rør, plader og kabelisolering. Ca. 20 % af produktionen copolymeriseres med 2-5 % ætylen, hvilket bl.a. giver større klarhed i folier samt større sejhed og fleksibilitet.