Termoplast, plast, der efter opvarmning er flydende og kan formes til forskellige emner, som efter afkøling forbliver formbestandige. Formningen sker gennem processer som fx ekstrudering, sprøjtestøbning eller presning. Da termoplast normalt ikke forandres kemisk inden for et stort temperaturområde, kan processerne gentages og termoplasten genbruges i modsætning til hærdeplast. Af verdensproduktionen af brugs- og konstruktionsplast udgør termoplast næsten 90 %.

Faktaboks

Etymologi
Ordet termoplast kommer af termo- og plast.

Termoplast er amorf eller semikrystallinsk (se polymermorfologi). De vigtigste amorfe termoplast er baseret på polyvinylklorid, polystyren og polymethylmethakrylat, der bl.a. anvendes i husholdningsartikler og lygteglas.

Semikrystallinske termoplast indeholder såvel amorfe som krystallinske bestanddele. Krystalliniteten bibringer termoplast hårdhed, slidfasthed, udmattelses- og kemikaliebestandighed samt god resistens mod diffusion af fugt og forskellige luftarter, men gør samtidig termoplast uigennemsigtigt og ofte mindre formbestandigt. De vigtigste semikrystallinske termoplast er baseret på polyethylen, polypropylen, polyamider og polytetrafluorethylen. Polyethylentereftalat kan være enten amorf eller semikrystallinsk og derved bibringes helt forskellige egenskaber til brug inden for forskellige anvendelsesområder, fx til flasker (se PET-flaske) eller fibre.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig