kemitypi

Kemitypi (ikke at forveksle med kemigrafi) er en gammel metode til gengivelse af tegninger trykt i bogtryk fra klichéer. Den er opfundet i 1840'erne af den danske kobberstikker Christian Piil.

Christian Piil har selv beskrevet teknikken i Berlingske Tidende d. 14. august 1845, og i Tidsskrift for Kunstindustri 1891 refererer F. Hendriksen artiklen: "Han (Piil) lod kunstneren radere sin tegning på en zinkplade og ætsede derpå raderingen i metallet. Herved fik han et billede, der lod sig trykke i kobbertrykpressen; men opgaven var at fremstille en typeform til bogtryk (højtryk). Han indsmeltede derfor en (tin)legering, som syren ikke angreb, i de ætsede linier, og bortætsede derefter zinken imellem de med metallegeringen fyldte linier og havde nu en billedform, der lod sig trykke i bogtrykpressen".

Kemitypien konkurrerede i midten af 1800-tallet med mange beslægtede teknikker – især udviklet i England – og fik trods kraftig markedsføring i både Tyskland og Frankrig kun kortvarig udbredelse. Metodernes fælles mål var at undgå den tidsrøvende skæring af mere eller mindre vellignende xylografier efter kunstnernes tegninger, for at tegninger kunne gengives naturtro sammen med satsen i en bogtrykpresse.