Artikelstart
Kærne er en beholder til kærning af smør ved indpiskning af luft i fløde, som herved bringes til at skille i smør og kærnemælk.
I ældre tid brugtes på bøndergårde stampekærner: trætønder, hvori en gennemhullet træbrik på en stang blev bevæget op og ned med håndkraft.
I mejerier kærnes fløden i roterende kærner, oprindelig i form af store liggende tønder af træ; fra omkring 1950 indførtes kærner af rustfrit stål og i forskellige former. Fra omkring 1970 bruges også kontinuerlige smørmaskiner, hvor fløde i en løbende strøm under passage gennem et luftfyldt kammer kærnes med et hurtigt roterende piskeris.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.