jordingsanlæg

En jordelektrode, der drives ned i jorden, kaldes ofte et jordspyd. Til mindre installationer, fx et parcelhus, kan et jordspyd benyttes til at etablere installationens beskyttende jording. Fordelen ved dybdeelektroden er, at overgangsmodstanden til neutral jord er stabil hele året rundt, uafhængigt af vejrliget.

I større jordingsanlæg, fx til et transformerstationsanlæg og/eller et lynaflederanlæg, benyttes dybdejordspyd som supplement til fundamentsjording, ringjording eller jordingsnet. Ofte installeres der et eller flere dybdejordspyd, som er flere jordspyd der er seriekoblet, og derved kan opnå dybder på 4, 6 eller 8 meter.

Overgangsmodstanden på et jordspyd kan beregnes ud fra elektrodens længde og jordens elektriske ledningsevne. Kender man ledningsevnen, kan den nødvendige længde på elektroden forudsiges. Et standardjordspyd er udført som et stålspyd belagt med et tyndt lag kobber, mindst 0,2 mm, der drives ned i jorden med en hammer eller elektrisk apparat, der hurtigt kan drive et spyd i jorden uanset jordens beskaffenhed, såsom undergrund med stenet jord eller kalk/flintlag.

Hvor der nedlægges jordtråde i et jordingsnet i et terræn, afsluttes ofte med en dybdejordspyd.

Et meget effektivt jordingsanlæg opnås ved at inddrage den metalliske armering i et betonfundament under en bygning eller et anlæg. Der findes klare og simple retningslinjer for, hvordan et fundamentsjordingsanlæg skal konstrueres for at kunne anvendes som jordelektrode til et elektrisk anlæg.

I henhold til standardsamlingen for elektriske installationer fra Dansk Standard, DS/HD 60364-4-41, skal der udføres beskyttende potentialudligning, således at en fejlspænding, der kan optræde ved en isolationsfejl, vil udbrede sig til hele bygningens tilgængelige gulve. Disse udligningsforbindelser kan benyttes til at udføre et fundamentsjord ved at forbinde tilgængelig armering i armeret betonkonstruktion og samtidig sikre, at der etableres dybdejordelektroder i bygningens hjørner eller på anden måde skabe et maskenet, der udbreder sig i jorden under bygningen og langs dens ydervægge.

Et ringjordingsanlæg etableres i terrænet omkring en bygning eller mellem flere bygninger og udendørs anlægsdele. Elektroden lægges ca. 0,5 meter i jorden i en afstand præcist på 1 meter til bygningsdele. Dette sikrer, at en bygning der bliver spændingssat pga. en isolationsfejl, gøres ufarlig, da ringnettet vil sikre, at personer der bevæger sig hen til bygningen, vil blive løftet op til denne bygnings potentiale. Når personen rører ved døren, vil der ikke være en spændingsforskel mellem fødder og hånd.

Jordingsnet er et udstrakt jordingsanlæg, der etableres i terrænet under en bygning eller under og mellem flere bygninger og udendørs anlægsdele. Formålet med et jordingsnet er at sikre, at alle bygninger og anlægsdele refererer til det samme jordpotentiale, så der ikke opstår farlige spændingsforskelle mellem anlægsdelene i tilfælde af fejl, kortslutning eller lynnedslag i anlægget.

Jordingsnettet udføres med nedgravede blanke kobbertråde i tilstrækkeligt tværsnit til at kunne lede de strømme, der vil løbe i jordingsanlægget. Samlinger i jordingsanlægget udføres med enten højtrykspressede eller svejsede forbindelser. Elektroder lægges typisk i 0,3 – 0,5 meters dybde, og den vandrette afstand mellem hver elektrode er typisk mellem 0,5 – 1 meter.

Et jordingsanlæg, udført som jordingsnet eller udstrakt jording, der ikke er dimensioneret korrekt eller udført med fejl, vil være meget dyrt og i nogle tilfælde umuligt at korrigere, når først byggeriet står færdigt.