Dalriada var et kongerige, der blev dannet i 400-tallet, og som omfattede dele af Vestskotland samt de sydlige Hebrider.

Dalriada opstod som følge af udvandring fra et irsk kongedømme i Ulster, Dal Riata, som det i nogen tid havde fælles konge med. Irerne benævntes scotti, og indvandrerne har således givet navn til Skotland. Det er imidlertid omstridt, om Skotlands samling udgik fra dem eller fra den oprindelige befolkning af briter og picter.

Dalriadas selvstændige eksistens ophørte, da Kenneth 1. MacAlpin (død 858) i midten af 800-tallet forenede picter og skotter under sit herredømme.

Kommentarer (3)

skrev Marie-Louise Hammer

Vær opmærksom på at i artiklen skotere benævnes de scoti altså med 1 t !!

skrev Morten Warmind

Begge stavemåder er vel mulige, men Britannica staver dem med ét t.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig