Skotere, lat. scoti, gælisk folk oprindelig fra Irland, der indtil 900-t. benævntes Scotia. I 400-t. udvandrede skotere til det vestlige Skotland, hvor kongeriget Dalriada blev dannet. I de følgende århundreder udbredte de deres herredømme, indtil de i 1034 beherskede stort set hele det moderne Skotlands territorium.