jordemoderuddannelsen

Uddannelsen er semesteropdelt og normeret til 3,5 studenterårsværk svarende til 210 ECTS-point. Uddannelsen afsluttes med en professionsbachelorgrad i jordemoderkundskab.

Den kliniske og teoretiske undervisning indeholder fag som jordemoderkundskab samt en lang række natur- og sundhedsvidenskabelige fag som fx anatomi, fysiologi, mikrobiologi og sygdomslære, samt undervisning i psykologi, pædagogik og samfundsvidenskab.

Uddannelsen skaber forudsætninger for, at den studerende kan analysere, forstå, begrunde og udvikle praksis samt håndværksmæssige færdigheder, kommunikative og etiske kompetencer. Den kliniske del af uddannelsen udgør 105 ECTS-point, svarende til halvdelen af uddannelsens varighed.

Den kliniske del foregår i et tæt samarbejde mellem skolen og en række jordemodercentre samt fødeafdelinger og gynækologiske afdelinger.

Der optages årligt knap 300 studerende (2023). Jordemoderuddannelsen er kendt for at kræve et højt adgangsgivende karaktergennemsnit, og den var i perioden 1985-2000 blandt de mest selektive uddannelser i det danske uddannelsessystem. I dag ligger det adgangsgivende karaktergennemsnit mellem 9,1 og 10,8 (2023).

Stort set alle jordemødre er kvinder – i 2023 var der én mand ud af 370 studerende på Københavns Professionshøjskoles jordemoderuddannelse. Det var tidligere ligefrem et krav, at jordemødre skulle være kvinder, ligesom det har været et krav at jordemødre var gift, og selv havde født.

Jordemoder er (sammen med læge) en af de ældste sundhedsprofessioner, og der findes forskrifter for arbejdet allerede fra 1500-tallet.

Der har været en formaliseret jordemoderuddannelse i Danmark siden 1787, fra starten med adgang for kvinder, mere end 100 år før den første kvinde fik adgang til universitetet i Danmark.

Allerede i 1672 kom de første tiltag til en egentlig uddannelse, da stadslægerne fik pligt til at undervise og eksaminere jordemødre, før de måtte praktisere. Udpegningen af jordemødre hørte dog stadig under kirken. De første danske regler om udvælgelse og beskikkelse via magistrat eller amtmand kom med kirkeritualet for Danmark og Norge af 1685.

I 1750 oprettedes Fødselsstiftelsen, efter at kvinder havde fået ret til hemmelig fødsel. Her kunne ugifte føde uden at opgive deres navn til myndighederne, og jordemødrene havde en særlig tavshedspligt. Stiftelsen blev hurtigt en del af det officielle hospitalsvæsen, og den blev afsæt for systematisering og formalisering af jordemoderuddannelsen i 1804, med oprettelsen af Jordemoderskolen.

Jordemoderskolen blev i 1910 en del af Rigshospitalet, blev en professionsbacheloruddannelse i 2001, og blev i 2007 en del af professionshøjskoleuddannelserne.

Færdiguddannede jordemødre ansættes hyppigst på hospitalsafdelinger, fx fødeafdelinger eller afdelinger for behandling af nyfødte. Her udfører de graviditetsundersøgelser, yder fødselshjælp og giver barselsomsorg for kvinder, der lige har født, og for deres nyfødte børn.

• graviditet
• jordemoder
• professionshøjskole