Integriner, familie af celleadhæsionsmolekyler, der knytter mekaniske forbindelser mellem en celle og dens omgivelser. Integriner er membranproteiner, som på cellens yder- og inderside har bindingssteder, der med forskellige andre proteiner som bindeled skaber mekanisk forbindelse mellem filamenter i cellens cytoskelet (navnlig aktin) og omgivelserne, fx til kollagene bindevævsfibre med fibronektin som bindeled. Se også celle.
En celle kan vha. integriner påvirke orienteringen af fibre i dens omgivende (ekstracellulære) matrix, der omvendt kan virke tilbage på strukturen af cellens cytoskelet og formentlig også påvirke aktiviteten af enzymer i cellen af betydning for reguleringen af vækst og deling.
Et integrin er sammensat af to proteinenheder, der hver findes i et antal typer, som kan være kombineret forskelligt i over tyve forskellige integriner med forskellige bindingsspecificiteter. Integrinerne etablerer punktformede kontakter, som let brydes igen, fx når en vandrende celle tager kortvarigt hæfte på en struktur, den passerer på sin vej; dette i modsætning til en række andre celleadhæsionsmolekyler, fx cadheriner, der især skaber stabile og mere fladeudbredte kontakter mellem celler. Specielle integriner er af betydning for blodcellers adhæsion til fx karvægge og til andre celler.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.