Membranproteiner, proteiner bundet til det dobbeltlag af fosfolipider og kolesterol, der udgør den biologiske membran, som afgrænser cellen og organeller som fx mitokondrier i dennes indre.
Cellens forskellige membraner har et meget varieret indhold af proteiner, der udviser store forskelle i struktur og funktion. Eksempler på membranproteiner er respirationskædens enzymer i mitokondriet, membrantransport-proteiner og hormonreceptorer.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.