imperativ

Imperativ er en verbalform, der udtrykker en handlingsanvisning, fx spis!

Faktaboks

etymologi:
Ordet imperativ kommer af latin modus imperativus 'befalende måde', af imperare 'befale'.
også kendt som:

bydemåde, bydeform

Sætninger med verbet i imperativ har en række kendetegn til forskel fra den fremsættende hovedsætningstype, han spiser, og den spørgende, spiser han?: De vedrører ikke fakta, subjektet er oftest ikke udtrykt, og verbet har som regel en enkel form, på dansk selve stammen. Imperativ er et eksempel på sproget som direkte redskab for socialt samspil. Se også modus.

Moralfilosofi

Inden for moralfilosofien, fx hos Kant, skelnes ofte mellem hypotetiske og kategoriske imperativer. Hypotetiske imperativer har formen "Hvis du vil opnå x" (fx at have et æble), "skal du gøre y" (fx gå til grønthandleren); de påbyder midler til et givet mål og giver kun en grund til at handle, hvis man ønsker at opnå målet. Kategoriske imperativer har formen "Gør x"; de påbyder mål, og de giver en grund til at handle, der ikke afhænger af, hvad man ønsker. Ifølge Kant er moralske normer kategoriske imperativer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig