Hyænehund
Hyænehund (Lycaon pictus) i Botswana.
Hyænehund
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Hyænehunden er en vidt udbredt vildhund i savanneområder i Syd-, Øst- og Centralafrika.

Faktaboks

Også kendt som

Lycaon pictus, afrikansk vildhund

Pelsen er kort og glat og med store brune, gule og hvide pletter; mønsteret er forskelligt fra individ til individ, dog er snuden altid mørk og halespidsen altid hvid. Snuden er kort og kraftig, ørerne store og runde. Den er stor og vejer 27-45 kg.

Hyænehunden lever i grupper med op til 50 medlemmer, oftest 12-20, og er et meget socialt dyr. Når en hun har hvalpe, bringer alle gruppens medlemmer føde til hvalpene. Den lever næsten udelukkende af kød og jager i flok; byttet er især store hovdyr som antiloper og zebraer.

Den samlede bestand af hyænehunde er af delvis ukendte årsager faldet drastisk i de seneste årtier. IUCN klassificerer den som truet (EN).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig