Epektasis anvendes i patristikken som betegnelse for menneskets forhold til Gud, der af centrale oldkirkelige teologer blev forstået som en stadig rækken-ud efter Gud eller vækst i det gode.
En nytestamentlig kilde var Filipperbrevet 3,13, hvor Paulus beskriver, hvordan "Jeg glemmer, hvad der ligger bagude, og strækker mig frem mod det, der ligger forude".
En filosofisk begrundelse fandtes hos Gregor af Nyssa i skellet mellem Gud og skaberværket. Da Gud er uendelig og uforanderlig, mens mennesket er endeligt og underlagt foranderlighed, må menneskets delagtighed i Gud bestå i en stadig vækst i det gode snarere end i stilstand.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.