egyptisk

Egypten i oldtiden. Hieroglyffer fra ypperstepræsten Petosiris' sarkofag fra Tuna el-Gebel ca. 320 f.v.t. Billedet viser et udsnit af sarkofagens låg, der er fremstillet af træ og farvet glas. Teksten indeholder passager fra den egyptiske dødebog.

.

Egyptisk er et afroasiatisk sprog, der taltes i Egypten i oldtiden og frem til 1500-tallet. De ældste skriftlige kilder er hieroglyfindskrifter fra 3000 f.v.t., og egyptisk er dermed ved siden af sumerisk det tidligst overleverede sprog i verden.

Af hieroglyfferne, der var forbeholdt indskrifter, udvikledes en forenklet håndskrift, hieratisk, som kendes fra bl.a. tekster på papyrus. De yngste sprogtrin er demotisk (600-tallet f.v.t.-400 e.v.t.) og koptisk (400-1500). Med kristendommen opstod i det 1. århundrede e.v.t. den koptiske skrift, der hovedsagelig bygger på det græske alfabet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig