Udsnit af Papyrus Carlsberg 165, demotisk håndskrift fra 100-tallet e.v.t. Teksten indeholder en rammefortælling, der på mange punkter minder om Tusind og én nat. Hovedfortællingen handler om en profet for solguden Atum, der rammes af en uhelbredelig sygdom og får at vide af dødeguden Osiris, at han kun har 40 dage tilbage af sit liv. Profeten har 500 sølvstykker til gode i skatkammeret til templet, hvor han tjener. De penge ønsker han at bruge på sin begravelse, men han må først igennem fem dages kamp med en anden præst, der forhindrer ham i at få adgang til pengene. Profeten vinder denne kamp ved hjælp af magi, et højt elsket tema i oldegyptiske eventyr. Efter denne episode skaber profeten nogle magiske væsener af voks, som han beordrer til at finde og nedskrive 35 gode fortællinger, dvs. én til hver dag i resten af hans liv. De 35 fortællinger følger derpå.

.

Eksempler på de oldegyptiske skriftformer; fra oven ses hieratisk, kursivhieratisk, demotisk og koptisk.

.

Demotisk er et oldegyptisk tale- og skriftsprog, benyttet fra 600-tallet f.v.t. til ca. 450 e.v.t.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af det græske demotikos, som betyder 'folkelig'. Betegnelsen stammer fra historieskriveren Herodot (2.36), som kaldte skriften demotika grammata, dvs. 'de folkelige skrifttegn; folkeskrift'.

Egypterne kaldte selv demotisk skrift for brevskriften, og oprindelig var demotisk en hverdagsskrift, der blev benyttet til administrative formål, breve o.l., i modsætning til dels hieratisk, der blev benyttet til litterære tekster, dels hieroglyffer, som blev benyttet til indskrifter.

Allerede fra 300-tallet f.v.t. havde demotisk overtaget de fleste af den hieratiske skrifts funktioner og blev brugt til alle slags tekster. Fra 200-tallet f.v.t. blev demotisk lejlighedsvis tilføjet græske indskrifter og hieroglyfindskrifter som oversættelse.

Den største enkeltsamling af litterære demotiske tekster, som hovedsagelig stammer fra et tempelarkiv i Tebtynis, befinder sig på det der siden 2011 har heddet Carsten Niebuhr Center for Multicultural Heritage, under Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig