Rosettestenen

Artikelstart

Rosettestenen, stenplade af mørkegrå granodiorit med indskrifter fra 196 f.Kr., der har dannet grundlag for tydningen af de egyptiske hieroglyffer. Stenen var indtil en rensning i 1999 dækket af et beskyttende lag voks, der lod den fremstå som lavet af sort basalt.

Rosettestenen, der er et fragment af en større plade, måler ca. 112x76x28 cm. Den blev fundet i 1799 ved byen Rosetta (fr. Rosette) øst for Alexandria i Egypten af officerer i den franske hær under Napoleon 1.s felttog. Men i 1801 måtte den overgives til briterne som krigsbytte og kom året efter til British Museum i London, hvor den siden har været en af museets største attraktioner.

På stenen er der skrevet et dekret, der stadfæster kulten af den unge kong Ptolemaios 5. Epifanes, udstedt af en præsteforsamling i Memphis. Dekretet er - med små variationer - gengivet på to sprog, egyptisk og græsk; den egyptiske tekst er desuden skrevet med to skriftsystemer, hieroglyffer og demotisk. Med udgangspunkt i den græske tekst, som man kunne læse, udgjorde de tre versioner af dekretet det afgørende grundlag for den franske lingvist og egyptolog J.-F. Champollions dechifrering af hieroglyfferne i 1822.

En kopi af Rosettestenen i monumentalt format, udført i 1991 af den amerikanske kunstner Joseph Kosuth, ligger på den lille Place des Écritures i Champollions fødeby Figeac, ca. 120 km nord for Toulouse.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig