Det officielle sprog i Egypten er arabisk, der fra 600-tallet gradvis fortrængte koptisk, det yngste trin af det gamle egyptiske sprog.

Skriftsproget er moderne standardarabisk, og talesproget de egyptisk-arabiske dialekter, der kan deles i fire hovedgrupper: delta-dialekterne, der falder i en vestlig gruppe, en midtergruppe og en østlig gruppe, de øvre-egyptiske dialekter sa'idi, der falder i en mellem- og sydegyptisk gruppe, oasedialekterne (i den vestlige ørken) samt beduindialekterne.

Til midtdeltagruppen hører Cairo-dialekten, som er stærkt benyttet i skuespil, film, radio, tv og undervisning og anses for "finere" end de øvrige dialekter. Den forstås i det meste af den arabisktalende verden. I oasen Siwa tales en dialekt af berberisk (siwi).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig