Siwa, by og oase i det vestlige Egypten 550 km fra Cairo og 50 km fra grænsen til Libyen. Området ligger under havets overflade i Qattara-sænkningen og er med sine hundredvis af kildevæld overordentlig frugtbart. Befolkningen (ca. 23.000 (2007)) er berbere, der gennem tiderne har ernæret sig ved daddel- og olivendyrkning. Nu suppleres økonomien med turisme.
Siwa
Historie
Siwas centrum har traditionelt været delt i en vestlig og en østlig del, Shali og Aghurmi. Byen Siwa (Ny Siwa) ligger for foden af et dobbeltbjerg, hvis østligste bjerg er dækket af ruinerne af Shali (Gamle Siwa) med huse i op til fem etager, der til dels stammer fra middelalderen. I oldtiden bestod Siwas befolkning af egyptiserede libyere, egyptere og grækere. De tidligste oldtidslevn, der forbinder Siwa med Egypten, stammer fra det 26. dynasti (672-525 f.Kr.) og frem til den græsk-romerske periode (332 f.Kr.-395 e.Kr.). I oldtiden var Siwaoasen kendt for sin orakelhelligdom til Amon i skikkelse af Zeus-Ammon. Ruinerne af templet er i dag en af oasens store seværdigheder. Oraklet nød anerkendelse i store dele af den græske verden, og bl.a. Kroisos og Alexander den Store opsøgte det.
I nærheden af Siwa by findes det kegleformede Jabal Mawta, De Dødes Bjerg, med et meget stort antal klippegrave, hvoraf en del er bemalet i den senegyptiske stil.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.