det tyske mindretal i Danmark

Det tyske mindretal i Danmark, nationalt mindretal i Sønderjylland (Nordslesvig), som har rod i 1800-t.s slesvig-holstenisme; de tysksindede på den danske side af grænsen er siden 1848 ofte blevet kaldt hjemmetyskere. Mindretallet udgør i dag (2000) ca. 10.000.

I den tyske tid 1864-1920 styrkedes den tyske befolkning. Efter Genforeningen 1920 blev tyskheden nord for den nye grænse under Johannes Schmidts ledelse organiseret som nationalt mindretal med skoler, frimenighed, Slesvigsk Parti, kulturelle organisationer og presse. Mindretallet forlangte 1920-45 en revision af grænsen. Fra 1937 prægedes mindretallet af nazismen, og mange gik 1940-45 i tysk tjeneste, hvilket førte til talrige interneringer og domme under retsopgøret (se retsopgør (retsopgøret i Danmark)). Efter krigen erklærede det svækkede mindretal sin loyalitet over for den danske stat og dens grænse og reorganiseredes på et demokratisk grundlag med Bund deutscher Nordschleswiger som kulturel hovedorganisation og avisen Der Nordschleswiger som talerør. Siden 1955 er udviklingen af det fredelige samliv mellem tysk og dansk sket på grundlag af København-Bonn-erklæringerne. Mindretallet var repræsenteret i Folketinget med et mandat valgt for Slesvigsk Parti 1920-43 og 1953-64 og for Centrum-Demokraterne 1973-79. I 1965 nedsattes som et rådgivende udvalg under Statsministeriet Kontaktudvalget for det Tyske Mindretal med repræsentanter fra mindretallet, regeringen og Folketingets partier. I 1983 oprettede regeringen tillige et sekretariat for det tyske mindretal med kontor i København. Mindretallet er repræsenteret i Sønderjyllands Amtsråd og flere kommunalbestyrelser.