Slesvig-holstenisme, idéen om hertugdømmerne Slesvigs og Holstens nære samhørighed, selvstændighed i forhold til kongeriget Danmark og tilknytning til Tyskland.

Slesvig-holstenismen blev første gang formuleret 1815-1816 af professorerne Nicolaus Falck og F.C. Dahlmann ved universitetet i Kiel. De ville opnå en liberal slesvig-holstensk forfatning via en genoplivning af de gamle stændermøder. Grundlaget var Det Slesvig-holstenske Ridderskabs privilegier, især løftet i Ribebrevet fra 1460, om at landene skulle forblive evigt udelte sammen (se up ewig ungedeelt).

I 1830 stred landfoged Uwe Jens Lornsen forgæves for en liberal forfatning for et "Schleswigholstein", der kun havde konge og fjende fælles med Danmark, men i 1840'erne voksede en slesvig-holstensk bevægelse frem, ledet af Wilhelm Beseler. Nu blev også den augustenborgske linjes arvekrav en del af slesvig-holstenismen. Det lykkedes dog hverken 1848-1850 eller 1864-1867 at realisere de slesvig-holstenske mål; først med oprettelsen af forbundslandet Slesvig-Holsten kan de siges at være indfriet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig