danske forhistoriske skibe

Fra dansk område kendes fra forhistorisk tid – dvs. fra den ældste stenalder og frem til vikingetidens afslutning, omkring 1050 e.v.t. – kun få fartøjer, som kan kaldes skibe (fartøjer over 10 meter i længden). Alle skibsfundene kan tidsfæstes til jernalder og vikingetid. Båden fra Hjortspringfundet, ca. 350 f.v.t., peger med sine sammensyede bordplanker og højt svungne stævne tilbage til bronzealderens skibstyper, der kendes fra afbildninger på metal og fra helleristninger.

I Nydam Mose i Sønderjylland er der udgravet dele af tre roskibe. De indgår som del af flere store ofringer af krigsudstyr; se Nydam mosefund. Skibene er alle bygget med klinklagte bordplanker af ege- eller fyrretræ og sammenholdt ved brug af jernnagler. De er bygget i perioden 190-320 e.v.t. og hører til blandt datidens største fartøjer, fuldt ud på højde med dimensionerne på flere af de fundne vikingeskibe.

Ved regulering af Kongeåen ved Gredstedbro blev der i 1945 fundet et skib, som blev bygget i begyndelsen af 700-tallet. Mens Nydamskibene alle har haft bordplanker, som ved hjælp af tov fremstillet af lindebast har været surret til bundstokkene, ses i Gredstedbroskibet en teknologisk nyudvikling, idet bundstokke og bordplanker er sammenholdt med nagler af træ. De to forskellige sammenføjningsmetoder anvendes sideløbende frem til midten af 900-tallet, men i tiden herefter bliver brugen af trænagler den oftest anvendte metode.

Ud over de mere komplette fartøjer kan nævnes fund, som indeholder rester af skibe. Vigtigst er åretoldene, dele af åreblade samt talrige jernnagler fra Ejsbøl Mose ved Haderslev dateret til ca. 100 f.v.t., planken med surringsklamper fra Hjemsted Banke ved Skærbæk i Sønderjylland dateret til 300-tallet, den store bundstok af egetræ fra et skib med en bredde på mere end 4 meter fra Kongsgårde på Djursland dateret til ca. 600 e.v.t. samt en bundstok, planker og åretolder fra Hasnæs syd for Ebeltoft dateret til 600-tallet.