Nydambåden er i dag udstillet på Gottorp Slot, Slesvig.

.

Nydambåden er et over 23 m langt klinkbygget skib, dateret til 310-320 e.v.t., en del af Nydam mosefund. Det blev fundet i Nydam Mose på Sundeved nord for Sønderborg. Båden indgik i et krigsbytteoffer sammen med bl.a. et par andre både og et stort antal våben. Siden 1948 har Nydambåden været udstillet på Gottorp Slot i Slesvig.

Det 3,5 m brede skib er opbygget af fem brede sideplanker, en bundplanke og ensdannede for- og agterstævne; materialet er eg. Tværs over bunden er der i hele bådens længde indsat spanter. Nydambåden er blevet roet frem, og besætningen antages at have været på ca. 30 mand. Styreåren har været løst fastgjort på siden af skibet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig