Hajj 2008
Hajj 2008 fra Mekka, hvor muslimers omkredsning af kabaaen er et meget vigtigt ritual.
Hajj 2008
Af .
Licens: CC BY SA 2.0

Cirkumambulation er et religionshistorisk begreb, der bruges om en rituel omkredsning af et helligt sted, en hellig genstand eller en hellig person. I denne betydning findes cirkumambulation inden for mange religioner, men bruges især i arabisk og indisk sammenhæng.

Faktaboks

Etymologi

Cirkumambulation kommer af latin circum og ambulatio 'spadseren'.

Også kendt som

omkredsning

Som konkrete eksempler på cirkumambulation kan nævnes muslimers kredsende bevægelse omkring kabaen under pilgrimsfærden til Mekka (hajj) eller deres bevægen sig rundt om en sufimesters grav, buddhisters vandring rundt om stupaer og botræer og hinduers bevægelse rundt om et tempels inderste. Den omkredsende person skaffer sig kraft (arabisk baraka) og fortjeneste ved handlingen. Hvor der er tale om mange deltagere, er følelsen af fællesskab og enhed central.

Kommentarer (4)

skrev Søren Borchersen

Når muslimer cirkumambulerer kaba'en er det mod uret, altså med venstre side mod det hellige. Dette fremgår i øvrigt af billedet til højre.

svarede Kirsten Marie Øveraas

Mange tak for din kommentar. Det er rettet i artiklen nu. Vh Kirsten Marie Øveraas

svarede Søren Borchersen

Men circumambulation er netop ikke "altid" enten med eller mod uret. Inden for hinduisme er der oftest tale om circumambulation med uret, og i Mishna er der eksempler på begge dele.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig