kaba

Den islamiske centralhelligdom i Mekka.

.

Artikelstart

Kaba, den islamiske centralhelligdom midt i den store moskés gård i Mekka. Kabaen er en næsten kubisk bygning af tilhugne natursten, 10-12 m på hver side, ca. 15 m høj og orienteret således, at de fire hjørner vender mod hver sit verdenshjørne.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kaba kommer af arabisk al-ka'ba 'terningen'.

I østhjørnet i ca. 11/2 m højde er 'den sorte sten' (al-hajar al-aswad) indmuret, indfældet i en sølvramme. Stenen er formentlig af basalt, og den er slidt blank af talrige pilgrimmes berøring og kys. En højtsiddende dør på nordøstsiden fører ind til kabaens indre rum, som er tomt bortset fra nogle guld- og sølvlamper samt tre træsøjler, som bærer det flade tag. Gulvet er belagt med marmorfliser. Kabaen er overdækket af et sort brokadetæppe (kiswa) med et bånd af koranindskrift i guldtråd. Det fornys hvert år.

I det førislamiske hedenskab var kabaen et tempel, muligvis af træ, hvori gudebilleder (Hubal, Manat, Uzza mfl.) var opstillet, og i de hellige måneder valfartede man hertil. Men da Muhammed i 629 erobrede byen, rensede han kabaen for gudebilleder og gjorde den til islams centrum, Guds hus (bayt Allah), bederetning (qibla, allerede fra 624) for alle muslimer over hele verden og mål for den årlige valfart (hajj).

Ifølge Koranen blev kabaen bygget af Ibrahim (Abraham) og hans søn Ismail (Ismael), men i islamiske legender føres den tilbage til Adam.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig