Chrysopras
Chrysopras. Fra samlingen på Statens Naturhistoriske Museum.
Chrysopras
Licens: CC BY NC SA 3.0

Chrysopras er en æblegrøn calcedon, dvs. en mikrokrystallinsk, fibrøs varietet af kvarts. Farven stammer fra et lille indhold af nikkel. Chrysopras anvendes som smykkesten og bliver oftest cabochonslebet eller med en række facetter langs kanten.

Faktaboks

Etymologi
Ordet chrysopras kommer af græsk chrysos 'guld' og græsk prason 'løg'.
Også kendt som

krysopras

Chrysopras efterlignes af farvet grøn agat, der imidlertid bliver rød set med et Chelseafilter, mens chrysopras forbliver grøn. Chrysopras findes i nikkelmalme i bl.a. Australien, Polen og Brasilien.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig