champagne

I Champagne er der i alt syv druesorter, der er tilladt at dyrke til fremstilling af champagne.

De tre mest almindelige og vigtigste druer er dog:

• Chardonnay: En grøn drue, der giver vinen finesse, elegance og syre.
• Pinot Noir: En blå drue, der giver vinen struktur, fylde og krop.
• Pinot Meunier: En blå drue, der giver vinen frugtighed, rundhed og blødhed.

De resterende fire tilladte druer udgør kun en meget lille del af produktionen:

• Pinot Blanc: En hvid drue, der giver vinen friskhed og floralitet.
• Arbane: En grøn drue, der giver vinen finesse og syre (sjældent brugt).
• Petit Meslier: En grøn drue, der giver vinen finesse og elegance (sjældent brugt).
• Fromenteau Gris: En grøn drue, der giver vinen struktur og fylde (sjældent brugt).

Champagnemetoden, også kendt som Méthode Champenoise, er en unik og kompleks fremstillingsmetode, der bruges til at producere den berømte mousserende vin champagne.

De vigtigste trin i champagnemetoden:

1. Høst og presning: Druerne høstes ved håndkraft og presses forsigtigt for at udvinde mosten.
2. Første gæring: Mosten gennemgår en alkoholisk gæring i ståltanke eller træfade, og den resulterende vin kaldes "basevinen".
3. Cuvée og tilsætning af likør: Typisk blandes basevinen omhyggeligt fra forskellige druesorter og årgange for at skabe den ønskede cuvée. Men det kan også være druer fra samme mark og samme årgang. Der tilsættes en likør, der består af sukker og gær, for at starte en sekundær gæring i flasken.
4. Andengæring: Flaskerne lukkes med en kapsel, hvor de ligger i mindst 15 måneder (36 måneder for Vintage Champagne) for at gennemgå en sekundær gæring. I løbet af denne tid omdanner gæren sukkeret til alkohol og kuldioxid, hvilket skaber boblerne. De døde gærceller fra andengæring bidrager med kompleksitet fra autolytiske aromaer som surdej, kiks, brød eller bagegær.
5. Remuage: Flaskerne roteres regelmæssigt (remuage) for gradvist at bevæge gærresterne ("depot") ned i flaskehalsen.
6. Dégorgement: Når bundfaldet er samlet i flaskehalsen, fryses det ned, og proppen fjernes. Det frosne bundfald skydes ud under tryk, og en lille mængde vin går tabt .
7. Dosage/Dosering: En likør, der kaldes "liqueur d'expédition", tilsættes for at justere vinens sødmegrad. Den mest almindelige type champagne er brut, som har et lavt sukkerindhold, men der findes også sødere typer som sec og demi-sec.
8. Aftapning og korkning: Flasken lukkes med en ny korkprop og en muselet til at holde den på plads under det høje tryk.

Restsukker per liter champagne, målt i gram. Den mest almindelige kategori er brut.

• < 3 – Brut nature
• 0 – 6 – Extra Brut
• < 12 – Brut
• 12 – 17 – Extra Dry
• 17 – 32 – Sec –
• 32 – 50 – Demi-Sec
• > 50 – Doux

Der er fem hovedområder i Champagne. I de 5 områder er der 17 kommuner, der har fået status af Grand Cru-kommune, og 43 kommuner, der må bruge betegnelsen Premier Cru.

Côte des Blancs: Her hersker Chardonnay-druen på kalkholdige jorde, der giver champagner med en elegant finesse og noter af citrusfrugter, mineraler og kridt. Berømte kommuner/byer som Avize, Le Mesnil-sur-Oger, Cramant og Chouilly pryder landskabet.

Montagne de Reims: En blanding af kalkholdige og lerholdige jorde dyrker både Pinot Noir og Chardonnay, der resulterer i strukturerede champagner med noter af røde bær, ristede nødder og krydderier. Ay, Verzenay, Ambonnay og Bouzy er blot nogle af de berømte Grand Cru kommuner/byer men der er også en masse vigtige Premier cru kommuner som Chigny-Les-Roses.

Vallée de la Marne: Her finder man en blanding af jordbundstyper, der dyrker alle tre champagnerdruer. Men Marne er dog blevet mest kendt for druen Meunier. De afrundede og velafbalancerede champagner fra dette område byder på noter af frugt, blomster og brød. Dizy og Hautvillers er kendte kommuner/byer

Côte des Bar: Kalkholdige og lerholdige jorde dominerer dette område, der primært dyrker Pinot Noir & Meunier. Kraftige og frugtige champagner med noter af bær, kirsebær og jordbær kendetegner denne region, hvor Bar-sur-Aube, Baroville, Ville-en-Selve og Lhuître er berømte kommuner/byer

Aube: Kalkholdige jorde dyrker både Pinot Noir og Chardonnay i dette område, der producerer friske og mineralske champagner med noter af citrusfrugter, æbler og pærer. Troyes, Bars-sur-Aube, Piney og Les Riceys er blot nogle af de byer, der bidrager til champagnerne fra Aube.

Hvert område har sin unikke karakter, der afspejles i smagen og stilen af champagnerne. Berømte champagnehuse som Moët & Chandon, Taittinger, Bollinger, Ruinart og Krug har vinmarker i flere områder, hvilket giver dem en bred vifte af smagsnuancer at arbejde med.

Betegnelsen champagne bruges fejlagtigt som fællesbetegnelse for mousserende vine, selvom de ikke er fra Champagne, og er således nærmest blevet et begreb.

• cava
• spumante
• crémant
• Champagne