Champagne

Champagne, seglformet landskab i Nordøstfrankrig mellem det øvre løb af floderne Aisne og Yonne; ca. 150 km langt og ca. 60 km bredt. Området består af et tvedelt, bredt kalkplateau, "Kalkchampagne" (Champagne crayeuse), og mod øst det mindre "Fugtige Champagne" (Champagne humide). En stejl, asymmetrisk ryg af kalk, en cuesta, ved navn Côte de l'Île-de-France afgrænser Champagne mod vest.

Vin produceres på nogle få procent af det samlede areal syd for Reims og Épernay samt i nogle mindre områder 100 km syd herfor ved den lille by Bar-sur-Aube. Kun et tyndt jordlag dækker kalken i "Kalkchampagne", og området er tørkepræget. Tidligere var det et fattigt hedeområde, "Lusede Champagne" (Champagne pouilleuse), med fåregræsning og tekstilindustri, men i midten af 1800-t. blev det plantet til med nåletræer. Siden 2. Verdenskrig er det i kraft af store investeringer i form af statstilskud og senere EU-støtte blevet et af de højest ydende landbrugsområder i Frankrig med en omfattende produktion af hvede, majs, sukkerroer, lucerne og raps.

Igennem hele middelalderen havde grevskabet Champagne flydende grænser og dækkede kun delvis det senere provinsområde. I med- og modspil med den voksende kongemagt udviklede grevskabet sig i 1100-t. til et af de mægtigste len i Frankrig. Greverne af Champagne var i perioder konger af Jerusalem og af Navarra. I 1100- og 1200-t. var området hjemsted for de berømte Champagnemesser. Grevskabet blev i realiteten lagt under den franske krone i 1284.