Cuestalandskab. Landskab med skråtliggende lag af sand- og kalksten. Den hårde sandsten står tilbage som asymmetriske rygge. Vandløbene får et karakteristisk retvinklet forløb på vej til havet.

.

Cuestalandskab, landskab domineret af asymmetriske rygge, sp. cuesta, skabt ved længere tids erosion i svagt hældende, lagdelte bjergarter af uens hårdhed. Den flade side af ryggen følger omtrent det geologiske lags overflade, hvorimod den stejle side går vinkelret på laggrænsen tværs gennem laget.

Faktaboks

Etymologi
Ordet cuesta er spansk og betyder 'bakke'.

Cuestalandskaber er almindelige i områder, der består af fast fjeld. I Europa er Schwäbische Alb i Sydtyskland et imponerende eksempel, men også i Sydengland, det nordlige Frankrig samt i Spanien er cuestalandskaber udbredt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig