Champagnemesserne, højmiddelalderligt handels- og finanscenter. Et vigtigt aspekt i Europas økonomiske ekspansion i 900-1200-t. var en gradvis integrering af store dele af kontinentet i et stabilt net af handels- og kreditforbindelser. En fase i denne udvikling prægedes af messerne i det franske grevskab Champagne, som lå centralt ved handelsvejene mellem det nordvestlige Europa og Middelhavet. Ved energisk håndhævelse af markedsfreden og af købmændenes privilegier udviklede greverne af Champagne fra midten af 1100-t. de regionale sæsonmarkeder i Lagny, Bar-sur-Aube og især i Provins og Troyes til internationale handelspladser, hvor købmænd fra Nord- og Sydeuropa mødtes. Tilsammen dækkede de fire byers messer næsten alle årets dage.

Grundlaget for Champagnemesserne var handel med lædervarer og med klæde (navnlig fra Flandern), som blev udvekslet med orientalske varer, men finansfunktionen fik snart selvstændig betydning. Købmændenes indbyrdes afregning foregik ofte ved udstedelse af vekselbreve, og Champagnemesserne havde stor betydning for udviklingen af Europas kreditvæsen. Omkring 1260 begyndte søgningen til messerne at svigte. Forbedrede transportveje, fx den øgede søtrafik fra Italien rundt om Gibraltar, og øget handelssamkvem tenderede mod at flytte handelen til de store produktionscentre i Nederlandene og Sydeuropa, og andre messebyer konkurrerede med Champagneområdet. Fra ca. 1280 flyttede messernes finansfunktioner til Chalon-sur-Saône og derefter til Genève, og Hundredårskrigen medvirkede til Champagnemessernes ophør ca. 1350.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig