cøliaki

Cøliaki er en kronisk tyndtarmssygdom, der medfører diarré og vægttab. Sygdommen optræder hos personer, der ikke tåler gluten, idet dette påvirker de små tarmtrevler (villi), så disse undergår skrumpning (atrofi). Herved bliver optagelsen af næringsstoffer fra tarmen nedsat (malabsorption).

Faktaboks

Etymologi
Ordet cøliaki kommer af latin coeliacia, afledning af græsk koilia 'underliv'.
Også kendt som

glutenintolerans, ikke-tropisk sprue

Sygdommen kan opstå både i barndommen og hos voksne, men giver sig som regel først til kende, efter at man har indtaget gluten i nogle måneder. Hos spædbørn opstår symptomerne typisk efter, at glutenholdige fødemidler (hvede, rug, byg og havre) er introduceret i kosten i 4-6-måneders-alderen. Barnet bliver irritabelt, får diarré og afmagres med tynde arme og ben og affladede endeballer; maven udspiles, og længdevæksten hæmmes. Der kan optræde blodmangel (anæmi) som følge af nedsat optagelse af B12-vitamin og folinsyre. Pga. nedsat optagelse af calcium kan der optræde kalkmangel, som kan føre til knogleskørhed. Hos voksne dominerer træthed, vægttab og diarré, evt. ledsaget af led- og knoglesmerter.

Diagnosen stilles på en vævsprøve fra den øverste del af tyndtarmen; her ses slimhinden affladet med forkortede eller helt manglende tarmtrevler. Hvis den syge person får en glutenfri diæt, forsvinder symptomerne, samtidig med at tarmtrevlerne bliver normale for atter at skrumpe ved provokation med gluten. Kun på denne måde kan diagnosen med sikkerhed stilles hos børn, hvor en flad tyndtarmsslimhinde også kan skyldes andre tilstande, fx fødemiddelallergi. Hos voksne er én tyndtarmsbiopsi som regel tilstrækkelig. Ved at undersøge blodets indhold af antistoffer mod proteinet gliadin, som er en bestanddel af gluten, og mod visse af tarmslimhindens proteiner (reticulin og endomysium) kan der opnås en vis hjælp i diagnostikken og i kontrollen af diætens overholdelse. Den nærmere mekanisme ved gliadins påvirkning af tarmslimhinden kendes ikke, men flere immunreaktioner er inddraget. Arvelige forhold spiller også en rolle, idet patienterne har en overrepræsentation af vævstyperne HLA-DR3 og -DQw2.

Cøliaki forekommer i Danmark hos 1 pr. 10.000 børn. Hos voksne danskere stiger hyppigheden til ca. 1 pr. 2000. Behandlingen er livslang glutenfri diæt, som bør overholdes nøje for at forhindre tilbagefald af symptomerne samt for at forebygge en ellers let øget risiko for tyndtarmskræft.

Mel fremstillet af majs, ris, hirse og soja indeholder ikke gluten og kan derfor indgå i diæten.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (2)

skrev Carsten Askov-Hansen

Jeg mener at det er værd at nævne, at diagnosen på voksne stilles med flere biopsier i duodenum, mindst fire fra duodenum og mindst en fra bulbus duodenum. Ikke blot ved en biopsi, som det fremgår af artiklen. Dernæst er det også muligt, med meget stor sandsynlighed, at udelukke cøliaki hos voksne ved negativ gentest (HLA DQ2 og DQ8). Omvendt kan positiv gentest ikke bruges til at stille diagnosen, blot sandsynliggøre muligheden og eventuelt udrede videre eller gentage biopsitagning i nogle tilfælde.

svarede Marie Bilde

Kære Carsten Askov-Hansen.
Tak for din kommentar. Det lyder som om vi bør opdatere artiklen.
Vi har endnu ikke en fagansvarlig for kategorien "Børnesygdomme og medfødte misdannelser" hvor artiklen ligger.
Hvis du vil hjælpe med at udforme et ændringsforslag, er du velkommen til at kontakte mig på mbr@lex.dk.
Venlig hilsen
Marie Bilde, udviklingsredaktør.

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig