fødemiddelallergi

Fødemiddelallergi, overfølsomhed over for fødemidler. Reaktioner over for bestanddele i kosten inddeles i giftige (toksiske), som kan ramme alle, fx ved indtagelse af fordærvede fødevarer (fødemiddelforgiftning), og ikke-toksiske, som kun rammer specielt følsomme personer. Fødemiddeloverfølsomhed underinddeles i fødemiddelallergi, som udløses via immunsystemet, og fødemiddelintolerans, som sker uden medvirken af immunsystemet, fx pga. tilsætningsstoffer såsom farver eller konserveringsmidler eller tilstedeværelse af aktive stoffer i madvaren (fx histidin i tunfisk). Symptomerne kan være de samme.

Fødemiddelallergi optræder hyppigst hos børn og rammer op mod 5-7 % af en fødselsårgang; de fleste vokser dog fra deres fødemiddelallergi. Reaktionerne udløses hyppigst af mælk, æg, fisk og skaldyr. Symptomerne er de allergiske straks-reaktioner (se allergi), og det er karakteristisk, at de fleste patienter på samme tid har symptomer fra flere organsystemer (nældefeber, astma, allergisk snue, opkastning eller diarré). Hos voksne ses fødemiddelallergi hyppigst hos patienter med birkepollenallergi, som reagerer med kløe og evt. hævelse i mund og svælg ved indtagelse af fødemidler, der er beslægtede med birk (fx hasselnød, æble, kiwifrugt). Der ses sjældent andre immunologiske reaktioner og i så fald som regel allergi af type IV, fx hos nikkelallergikere, der reagerer med eksem på kostens indhold af nikkel.

Reaktioner på tilsætningsstoffer er sjældnere end tidligere antaget. Diagnosen stilles ved hjælp af den karakteristiske sygehistorie og allergidiagnostik, der også omfatter diæt- og provokationsforsøg. Ved tilrettelæggelsen af diæten undgås de mest allergifremkaldende fødemidler for at reducere symptomerne, fx ved eliminationsdiæt eller elementardiæt. Herefter bekræftes diagnosen ved blindet provokation, idet det mistænkte fødemiddel indgives skjult i anden mad. Behandlingen er diæt uden det ikke-tålte fødemiddel. Ved akutte, meget voldsomme reaktioner, der påvirker vejrtrækning og kredsløb (anafylaksi), kan indsprøjtning af adrenalin være livreddende. Mindre voldsomme reaktioner kan behandles med symptomdæmpende lægemidler, fx antihistaminer.