antihistaminer

Antihistaminer, lægemidler, der modvirker histamins virkninger i kroppen. Histamin frigøres fra forskellige celler ved allergiske reaktioner (se allergi) og fremkalder hudkløe, rødme, udvidede blodkar og sammentrækning af bronkierne. Antihistamin anvendes derfor ved allergiske sygdomme som nældefeber, hudkløe og høsnue samt ved insektstik.

Faktaboks

Etymologi
Ordet antihistamin kommer af græsk anti- og histos 'væv' og forbogstaverne i ammoniak og -in.

Mange ældre antihistaminer er let søvnfremkaldende og kan anvendes ved transportsyge. Nyere har ikke disse virkninger og bør foretrækkes ved allergiske lidelser.

En særlig gruppe antihistaminer (såkaldte H2-blokkere som cimetidin og ranitidin) virker udelukkende på mavesækkens saltsyreproduktion og anvendes derfor til behandlingen af mavesår.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig