bestik

Bestik. Daglig opdækning hos dronning Margrethe på Marselisborg. Efter suppe eller anden forret spises direkte på sølvtallerkenen. Efterfølgende retter serveres på ombudte porcelænstallerkener. Alle bestikdele: Suppeske og fiske-, middags- og dessertbestik bærer dronningens og prinsens kronede monogram på forsiden. Tallerkenen med tilhørende bestik er en bryllupsgave til det kongelige par. Margrethemønstret er designet af Rigmor Andersen og Annelise Bjørner 1966-67 og fremstillet i Georg Jensens Sølvsmedie.

.

Ved bestik forstår vi i dag hovedsagelig spisebestik, dvs. spiseredskaberne kniv, gaffel og ske.

Faktaboks

etymologi:
Ordet bestik kommer af tysk Besteck, af bestecken 'stikke i', dvs. 'det, hvori noget stikkes ind', 'etui med redskaber'.

Fra 1200-tallet findes billedmateriale, som viser kniv og to-grenet gaffel parvis ved det dækkede bord. Som et samlet sæt forekommer bestik hos den europæiske overklasse fra 1700-tallet, udført i guld eller sølv, ofte med skaft af tidens yndede materiale, porcelæn.

At kunne begå sig med kniv og gaffel uden at berøre maden med fingrene eller tilsmudse dug og omgivelser og samtidig konversere underholdende vidnede om forfinelse og kultiveret optræden og var et tegn på tidens civilisationsproces.

Bestiksæt var i begyndelsen en personlig og kostbar kuriositet hos samfundets spidser, og senere, da kredsen af brugere udvidedes, var det fortsat almindeligt at medbringe eget bestik til gæstebud, såkaldt mundtøj.

Med 1800-tallets masseproduktion fik bestik udført i mere ulødigt metal udbredelse til et bredere publikum. Samtidig udvikledes hastigt en række specialiserede bestikdele: suppeske, teske, dessertske, fiskesæt, østers- og hummergaffel osv.. Alle er de genstande, som blev karakteristiske for borgerskabets husholding. Hver for sig er bestikdelenes form kendt langt tilbage i tiden enten som redskab eller våben.

Kniv

Kniven var kendt fra både kamp og fred og betragtes som det ældste spiseredskab. Den var en fast bestanddel af især mandens traditionelle udstyr og blev medbragt i bæltet eller i særlig udformning og tilhørende etui.

Som bordkniv, endnu spidsbladet, ses den i Europa i 1400-tallet og 1500-tallet, og bladet blev først afrundet, da kniv og gaffel blev fast par i 1600-tallet og 1700-tallet. Indtil da er den spidse kniv både skære-, stikke- og spidderedskab og dermed også et lettilgængeligt våben. Af samme grund blev der i Ludvig 14.s tid udstedt forbud mod borde dækket med spidse knive.

Ske

Skeen kan føres tilbage til stenalderen, først som øse, siden med skaft. De tidligste formers skeblad, laffet, var rundt. Med barokken ændres laffet i løbet af 1600-tallet til den ovale form, vi kender i dag.

Uden for elitære kredse var træskeer og hornskeer almindelige indtil begyndelsen af 1900-tallet, og de var den eneste personlige genstand ved bondens bord om det fælles grødfad. Herefter udkonkurrerede metallet de gamle og traditionelle materialer og dermed forarbejdningen af træ- og hornskeer, som var en udbredt husflid og hjemmeindustri i det førindustrielle bondesamfund.

Gaffel

Gaflen som spiseredskab kendes i Europa ikke før renæssancen i 1400-tallet. Siden antikken havde man anvendt gaffelformen til redskaber, men som lille og forfinet hjælpemiddel ved måltidet omtales gaflen formentlig først omkring år 1000, hvor en byzantinsk prinsesse på besøg i Venezia medførte et sådant miniatureredskab til spisebrug. Man havde i hendes hjemland anvendt dette redskab ved det byzantinske hof gennem et par århundreder.

Men det er først i 1600-tallet, at den europæiske overklasse, først i Italien, siden i Frankrig, tager gaflen permanent i brug ved middagsbordet. Muligvis var den daværende mode med store pibekraver, hvor det var svært at nå munden med fingrene uden at plette, medvirkende til, at gaflen blev populær og indgik i bordetiketten, først to- og tregrenet og fra 1800-tallet i den firgrenede form.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig