Balsatræ er et løvfældende træ med meget let og porøst ved. Det tilhører katostfamilien (Malvaceae) og er hjemmehørende i tropisk Mellemamerika og det vestlige Sydamerika, nærmere bestemt Belize, Bolivia, nordlige Brasilien, Stillehavskysten af Mellemamerika, Colombia, Costa Rica, Cuba, Dominikanske Republik, Ecuador, El Salvador, Fransk Guiana, Guatemala, Haiti, Honduras, Jamaica, sydvestlige og sydøstlige Mexico, Panama, Peru, Puerto Rico, Små Antiller, Trinidad-Tobago, Venezuela. Desuden er det indført til Andamanerne, Cameroun, Galapagos, Indonesien, Java, Malaysia, Nicobarene, Papua New Guinea, Philippines, Senegal, Vietnam, Den Demokratiske Republik Congo.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet balsa kommer af spansk 'tømmerflåde'.
- Også kendt som
-
Ochroma pyramidale (tidligere kendt som Ochroma lagopus)
Ecuador leverer 95 procent eller mere af kommercielt balsatræ. I de senere år har omkring 60 procent af balsatræet været plantagedyrket i tætpakkede bestande på omkring 1.000 træer per hektar (sammenlignet med omkring to til tre per hektar i naturen).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.