Kon-Tiki-ekspeditionen

Kon-Tiki-ekspeditionen. Kon-Tiki på Stillehavet. Med vinden i ryggen og strømmen med kom flåden frem med gennemsnitligt 40 sømil i døgnet; sortseerne havde ellers spået, at det bløde og porøse balsatræ snart ville suge så meget vand, at flåden sank. Ansigtet i storsejlet er en kopi af guden Kon-Tikis ansigt, som det er hugget i sten i ruinbyen Tiahuanaco.

.

Artikelstart

Kon-Tiki-ekspeditionen (efter den indianske gud Kon-Tiki) var en ekspedition, der blev gennemført i 1947 af den norske etnograf Thor Heyerdahl, som ville underbygge sin teori om, at der i forhistorisk tid har været kulturpåvirkninger over havet fra Sydamerika til Polynesien.

Ekspeditionen blev foretaget med en sejlførende flåde af balsatræ, der fik navnet Kon-Tiki og blev bemandet med Heyerdahl og fem andre. Kon-Tiki afgik fra Callao i Peru i april 1947 og førtes af vind og strøm over Stillehavet, indtil den efter 8000 km rejse strandede på Raroiarevet ved Tuamotuøerne i Fransk Polynesien i august.

Heyerdahl havde dermed ført bevis for, at Stillehavet under gunstige omstændigheder kunne krydses med en sejlflåde, men naturligvis ikke dermed for, at man tidligere havde gjort det, og hans teori er stadig meget omstridt. Kon-Tiki blev siden bragt til Oslo og er nu udstillet i Kon-Tiki-museet på Bygdøy.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig