Sydamerika, den fjerdestørste verdensdel; 17,8 mio. km2, 350 mio. indb. (2001). Sydamerika udgør den sydlige del af Det Amerikanske Kontinent; naturgeografisk sættes grænsen mellem nord og syd oftest ved det smalleste sted i Mellemamerika: Panamakanalen. I praksis skiller grænsen mellem Colombia og Panama de to verdensdele.
Sydamerikas natur rummer store kontraster, fra tropisk regnskov og subtropisk ørken i nord til isnende blæst mod syd. Som helhed er Sydamerika tyndtbefolket og præget af økonomiske og sociale uligheder, både internt i de enkelte lande og mellem dem. Et fællestræk for alle staterne er en etnisk og kulturel mangfoldighed og opblanding samt den katolske kirkes store betydning.
De fleste lande blev selvstændige i 1800-t., men den koloniale afhængighed er til dels blevet erstattet af en stærk økonomisk tilknytning til USA og Vesteuropa. Vedrørende kulturelle forhold m.m., se også Latinamerika.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.