arrangør (af musik)

Mange almindelige ikke-skriftlige musikalske praksisser kan forstås som arrangement: Fx folkemusikeres versioner af folkemelodier, jazzmusikeres improviserede udgaver af standarder, en popmusikers coverversion af en sang, eller en DJ’s sampling af indspilninger. I den bredeste forstand indtager musikere, dirigenter og producere således rollen som arrangør under prøver og koncerter.

I en mere snæver forstand er arrangørens arbejde at skrive udgaver af kendte kompositioner i gængse formater for fx kor, firhændigt klaver, bigband etc. Historisk set har arrangørens arbejde derfor også været tæt knyttet til musikforlæggerindustrien, der fra midten af 1800-tallet og hundrede år frem udgav utallige forskellige udgaver af populære sange og kendte kompositioner for fx stemme og klaver, harmoniorkester etc. til brug i hjemmet og ved koncerter.

I den første halvdel af 1900-tallet var tusindvis beskæftiget i musikindustrien som arrangører for filmselskaber, forlæggere, teatre, danseorkestre, bigbands, reklamebureauer, TV- og radiostationer og pladeselskaber, nogle gange næsten efter en samlebåndsproces mellem komponist, arrangør, kopist og dirigent. I dag er arrangører dog i høj grad beskæftiget som løstansatte freelancere. Arrangementer, og dermed arrangørens arbejde, er sjældent beskyttet af samme grad af ophavsret som komponistens.

Nogle arrangører fortager meget få ændringer i overførslen af en komposition fra et format til et andet. Nogle arrangementer er således mere eller mindre direkte transskriptioner fra fx orkester til klaver, uden ændringer i form, harmonik eller andre musikalske elementer. Andre arrangører fortager så store ændringer i det musikalske materiale, at der næsten er tale om genkompositioner, hvor fx kun det melodiske materiale er genkendeligt, men harmonik, form, tempo, taktarter, genre/stil etc. er fuldstændigt ændret.

Ofte kan grænsen mellem komponist og arrangør være flydende. Komponister er i én forstand arrangører af deres egen musik, og fx Hector Berlioz og Richard Strauss er berømmede for deres instrumentationsteknik. Nogle komponister har også været kendt for deres arbejde som arrangører af andres kompositioner. Fx skrev Franz Liszt klavertransskriptioner af alle Beethovens symfonier, og Maurice Ravels orkesterarrangement af Musorgskijs Udstillingsbilleder er nok højere elsket end den originale komposition for klaver. Tilsvarende er jazzkomponister som fx Billy Strayhorn og Maria Schneider ofte blevet omtalt som arrangører, selv om deres arbejde er fuldstændigt kompositorisk, idet de ofte har komponeret og arrangeret alt det musikalske materiale selv.

I andre tilfælde kan arrangørens arbejde være fuldstændigt usynligt for offentligheden. Det er fx gængs praksis for filmkomponister at ansætte arrangører til at instrumentere musik baseret på skitser og instruktioner fra filmkomponisten og filminstruktøren, uden at arrangøren nødvendigvis nævnes i rulleteksterne.

Ganske få arrangører opnår samme status som komponister eller stjernemusikere. Undtagelser inkluderer Don Redman, Henry Mancini, Billy Strayhorn, Toshiko Akiyoshi og Quincy Jones.