alrune

Alrune, Mandragora, folkeligt navn for planteslægt i natskyggefamilien med ca. tre arter i Middelhavsområdet og Himalaya. Almindelig alrune, Mandragora officinarum, er en flerårig urt med tyk, oftest grenet pælerod; de store blade sidder i en roset på en kort stængel. De klokkeformede og hvidligt-grønne blomster sidder enkeltvis på lange stilke; frugten er et gult bær.

Alrune indeholder de meget giftige alkaloider scopolamin og hyoscyamin, som også kendes fra bl.a. galnebær og bulmeurt. Alkaloiderne har forskellige effekter på nervesystemet, fx fremkalder de hallucinationer og er i store mængder dødbringende, da de lammer åndedrætscentret.

I folketraditionen har den narkotikaholdige plante indtaget en særlig plads. Ordet alrune er beslægtet med gotisk runa 'hemmelighed' og brugtes oprindelig også om spåkvinderne hos de gamle germanere. Den roeagtige, ofte tvedelte rod kan minde om et menneske. Dette har givet anledning til mange spekulationer, og der har i perioder været drevet omfattende handel med alrunerod. I antikken blev den brugt til elskovsmagi, til at fremme fødsler og som lægemiddel mod epilepsi og øjensygdomme. Hos Josefus omtales i første årh. e.Kr. forestillingen om, at den, der graver en alrune op, må dø. Man måtte derfor lade roden trække op af en hund, der som stedfortrædende offer måtte lade livet. Fra middelalderen kendes forestillingen om alrunens frygtelige skrig, hvorfor man ved opgravningen skal lade blæse i trompeter og desuden stoppe sine ører til. Ifølge nyere folketro vokser en alrune frem af den sæd eller vandladning, der går fra en hængt, deraf betegnelsen galgemand. Alrunen kaldtes også dragedukke, fordi man mente, den kunne trække penge og lykke til huse. For ikke at komme i helvede måtte ejeren blot sørge for at slippe af med den, inden han døde. Men det var nemmere sagt end gjort, for sådan en pengedjævel skulle altid sælges for mindre, end man selv havde givet for den. Alrunen og den magi, man tilskriver den, har ofte været genstand for behandling i litteraturen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig