Alkoholforbrænding er kroppens nedbrydning af alkohol. Forbrændingen foregår ved iltning (oxidation), og 95 % af alkoholen nedbrydes i leveren og i andre organer som nyrer og mavesæk, langt det meste i leveren. I gennemsnit er forbrændes 120-180 mg alkohol pr. kg legemsvægt pr. time; en person på 70 kg vil altså være fem kvarter om at forbrænde én genstand (10 g alkohol).

Faktaboks

Også kendt som

alkoholomsætning

De resterende 5 % udskilles uomdannet med urin (2 %), via sved (1 %) og udåndingsluft (2 %); dette udnyttes ved brug af alkometre, spritballoner o.l., men har ellers ikke væsentlig betydning for hastigheden hvormed promillen falder efter alkoholindtagelse.

Påvirkninger af alkoholforbrænding

Forbrændingen påvirkes under normale omstændigheder ikke nævneværdigt af fødeindtagelse, af fødens sammensætning eller af fysisk aktivitet; kun ved meget svære leverskader, fx ved skrumpelever i slutfasen, nedsættes alkoholforbrændingen.

Der er ikke dokumentation for at indtagelse af kaffe, motion eller sauna eller andre husråd kan ændre forbrændingshastigheden af alkohol.

Enzymer

Størstedelen af oxidationen sker under medvirken af enzymet alkoholdehydrogenase. Andre enzymer kan medvirke, bl.a. katalase og en særlig form af cytochrom P450, hvis aktivitet kan øges ved vedvarende alkoholindtagelse. Det formodes, at dette forklarer den øgede alkoholforbrænding hos personer med alkoholproblem. Alkoholdehydrogenasen i leveren mættes hurtigt – det vil sige ved en lav alkoholpromille ved et almindeligt alkoholindtag. Forbrændingshastigheden er derefter stort set uafhængig af alkoholkoncentrationen; i gennemsnit er alkoholomsætningen 120-180 mg alkohol pr. kg legemsvægt pr. time; en person på 70 kg vil således være fem kvarter om at omsætte én genstand (10 g alkohol). Omsætningen kan øges med op til 150 % ved vedvarende alkoholindtagelse.

Enzymdefekt ved alkoholomsætning

Alkohol omsættes først til acetaldehyd, der har en vis giftvirkning, hvilket er baggrunden for virkningen af Antabus®. Acetaldehyd oxideres dernæst til acetat, som afgives fra leveren til blodet og omsættes i de øvrige organer. Normalt vil al acetaldehyd blive omsat i leveren; en arvelig defekt i det enzym, der medvirker til omsætningen af acetaldehyd, vil medføre, at acetaldehyd ophobes i blodet med bl.a. kraftig ansigtsrødmen og generelt ubehag til følge. Denne enzymdefekt er sjælden hos mennesker af europæisk oprindelse, men forekommer meget hyppigt hos personer af asiatisk oprindelse og betegnes Oriental flush.

Alkohol og energi

I Danmark udgør alkoholindtagelse i gennemsnit 3-5 % af voksnes energiindtagelse. Energiindholdet i alkohol er 30 kJ/g (7,18 kcal/g), men personens nettotilførsel af energi (nyttevirkningen) er 20-30 % lavere, fordi alkohol øger kroppens basalstofskifte. Alkohols egen omsætning øger iltoptagelsen, men hæmmer fedtforbrændingen. Forbrændingen af kulhydrater og protein ændres ikke. Kostens fedt aflejres i højere grad som fedtdepoter i kroppen, særlig udtalt i leveren. Personer med en regelmæssig, større indtagelse af alkohol er tilbøjelige til at få fedtaflejringer på maven, hvilket populært betegnes som "æbleform".

Efter langvarig, overdreven alkoholindtagelse sker der ofte en beskadigelse af fordøjelsessystemet, og derved nedsættes optagelsen og udnyttelsen af andre næringsstoffer. Dette kan bl.a. medføre mangel på vitaminer og mineraler, såsom A-vitamin, thiamin (B1-vitamin), pyridoxin (B6-vitamin), magnesium og zink. Ved pludseligt ophør af langvarig, overdreven alkoholindtagelse uden samtidig kostindtagelse, kan der udvikles faretruende syreforgiftning, ketoacidose, som også kan ses ved diabetes. De fleste alkoholafhængige er dog i normal ernæringstilstand.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig