adfærdsgenetik

Tvillingestudier er videnskabelige undersøgelser, der involverer tvillinger for at afdække den relative indflydelse af genetik og miljø på adfærdsmæssige, mentale eller fysiske træk. Disse studier sammenligner ofte enæggede tvillinger (der deler 100 % af deres gener) med tveæggede tvillinger (der deler ca. 50 % af deres gener) for at skelne mellem genetiske og miljømæssige faktorers bidrag til en given egenskab eller sygdom.

Et arvelighedsestimat er en måling, der bruges til at kvantificere, hvor meget af variationen i en bestemt egenskab eller et træk inden for en befolkningsgruppe, der skyldes genetiske faktorer. Det angiver i procent, hvor meget af variationen i trækket, der kan tilskrives genetiske forskelle mellem individer i modsætning til miljømæssige faktorer.

Hvis et træk som intelligens fx har en arvelighed på 60 %, betyder det, at 60 % af variationen i intelligens inden for den undersøgte befolkningsgruppe kan tilskrives genetiske forskelle mellem individer, mens de resterende 40 % skyldes miljømæssige påvirkninger.

Falconers formel er en matematisk ligning, der anvendes i adfærdsgenetik til at estimere arveligheden af en egenskab baseret på oplysninger fra tvillingestudier. Falconers formel har sit navn efter den skotske genetiker Douglas Falconer, der introducerede formlen. Den lyder som følger:

H²=2(rm−rd)

H² (bredt estimeret arvelighed: engelsk Hertitability, H) for et givent menneskeligt kendetegn er således resultatet af korrelationen (r) mellem enæggede tvillinger (engelsk monozygote, m) fratrukket korrelationen mellem tveæggede tvillinger (engelsk dyzygote; d). Resultatet heraf er forskellen mellem individer, der er 100 % ens genetisk og individer, der er 50 % ens genetisk. Derfor må resultatet af denne substraktion ganges med 2 for at få den fulde arvelighed.

Adoptionsstudier er forskningsundersøgelser, der anvender data fra adopterede individer for at afdække den relative indflydelse af arv og miljø på udviklingen af adfærdsmæssige, mentale eller fysiske træk. Disse studier sammenligner normalt adopterede børn med deres biologiske forældre (genetisk beslægtede) og deres adoptivforældre (miljømæssigt beslægtede) for at analysere bidraget fra gener og miljø til forskellige egenskaber eller sygdomme.

En nyere adfærdsgenetisk metode er såkaldt Genome-wide association (GWAS). Det er en videnskabelig metode, som anvendes til at identificere specifikke genvarianter, der er forbundet med komplekse egenskaber eller sygdomme i en befolkningsgruppes genom.

GWAS er en kraftfuld teknik inden for genetik og genomforskning. Den har bidraget til at opdage tusindvis af genetiske varianter, der er forbundet med forskellige sundheds- og adfærdsmæssige træk. I praksis undersøges store mængder af genetisk forskellige individer, der deler samme træk, hvorefter man forsøger at finde gener, som disse individer har til fælles.

• intelligens
• psykologiske test